

På grundforløbet vil du blive undervist i forskellige fag. Grundforløbet omfatter grundfag, merkantile projektfag og valgfag.
Du vil blive undervist i en række grundfag, hvor en del fag vil være nye for dig. Det er fag, som tegner den merkantile profil - fag, som er specielle for handelsskolen.
Grundfagene findes på forskellige niveauer, og dit slutniveau afhænger af hvilket job, du gerne vil have.
Dine lærere og studievejlederen vil vejlede dig, så du bliver bedre rustet til at arbejde hen imod den uddannelse, du ønsker dig.
Hvor længe du skal undervises i fagene og niveauet afhænger af dit valg af uddannelse, dvs om du ønsker at gå i lære detail, handel, kontor eller finans. (Niveaukravet afspejler sig i de såkaldte gærdehøjder - læs mere her).
Merkantile projektfag kan ligge som enkelte lektioner, men også som hele sammenhængende profil-uger.
Valgfag gennemføres på tværs af klasserne og varer typisk ½ år.