• Eductor
  • Handelsgymnasium - HHX
  • HG Merkantil
  • Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
  • HF Gymnasium
  • VUC - Skanderborg Odder Uddannelse for unge og voksne
  • L'earn
  • Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

GVU - Grundlæggende voksenuddannelse

Faglært uden at gå i lære

Grundlæggende VoksenUddannelse (GVU) er muligheden for dig, der har relevant erhvervserfaring til at få en erhvervsuddannelse uden at skulle have en læreplads og uden at skulle igennem et helt uddannelsesforløb.

Du kan bruge GVU til at få et formelt lærebrev.  Dit uddannelsesforløb sammensættes helt individuelt alt efter, hvad du kommer med af erfaring og tidligere skolegang.

GVU – Hvorfor?

  • Du kan blive faglært
  • Du får et officielt uddannelsespapir  - et lærebrev
  • Du skal kun lære, det du mangler
  • Du styrker dine muligheder på arbejdsmarkedet
  • Du kan gennemføre uddannelsen samtidig med, at du eventuelt passer dit job
  • Du får mulighed for at videreuddanne dig – kan give adgang til Merkonom og Akademiuddannelserne på baggrund af en kompetencevurdering

 

Hvem kan starte på GVU?

  • Du er over 25 år
  • Du har mindst to års relevant erhvervserfaring
  • Din erhvervserfaring skal være relevant for det speciale, du ønsker
  • Du har folkeskolens afgangsniveau i relevante fag

 

Hvilke brancher?

Du kan vælge at blive faglært inden for erhvervsområderne:

  • Kontor
  • Detail
  • Handel
  • Finans

 

Forløbet

For at komme i gang med en GVU skal du igennem en realkompetencevurdering

(RKV). På baggrund af denne RKV udarbejder Skanderborg-Odder Handelsskole en individuel GVU-plan, som fortæller hvilken undervisning og eventuelt hvilken erhvervserfaring, du mangler for at være faglært.

 Du vil altid som minimum skulle gennemføre den afsluttende fagprøve. Fagprøven er en skriftlig opgave, der kombinerer teori og praksis og samler hele uddannelsesforløbet.

Eksempel på en GVU inden for kontor

Helle arbejder på kontor

  • Helle har i en del år arbejdet på kontor og har via en ældre eksamen fra han-delsskolen og et par fag på Merkonom en god teoretisk ballast. Hun kontakter handelsskolen for at høre, hvilke fag hun skal tage for at blive faglært inden for kontorområdet i specialet Administration.

  • Af Helles RKV fremgår det, at skolen godkender Helles praktiske erfaring. Virk-somheden giver fri, så hun kan tage de fag, hun mangler i arbejdstiden, bl.a. via gratis AMU-kurser og fag på handelsskolen.  Når de manglende fag er gennemført, udarbejder Helle fagprøven i virksomheden.

Søren har arbejdet inden for detailhandlen, men er p.t. arbejdsledig

  • Søren har i en del år arbejdet forskellige steder inden for detailhandlen og har via en studentereksamen en god teoretisk ballast. Han kontakter ligeledes handelsskolen for at høre, hvilke fag han skal tage for at blive faglært inden for detail med specialet salgsassistent.

  • Af Sørens RKV, som handelsskolen laver, fremgår det, at skolen godkender Sørens praktiske erfaring. Søren tager GVU-planen med til Jobcentret til drøftelse og godkendelse.  Søren tilmeldes de eventuelle fag, han mangler.  Når de manglende fag er gennemført, udarbejder Søren fagprøven i en virksomhed eller i handelsskolens skolepraktik.

Erfaringen viser, at en del GVU’ere ofte skal have suppleret deres teoretiske ballast med nogle af fagene fra den såkaldte HG for studenter (HGS).  Det drejer sig om de merkantile fag: salg og service, erhvervsøkonomi og IT. For nærmere oplysninger, se venligst informationsmaterialet vedr. HGS.

 

Praktiske oplysninger

Økonomi for beskæftigede

  • Hvis du er i job, kan du søge VEU-godtgørelse (svarende til dagpenge)

  • Hvis din virksomhed udbetaler løn til dig i undervisnings- og kursusperioder, modtager din virksomhed godtgørelsen som refusion. Skanderborg-Odder Handelsskole hjælper dig gerne med at søge

  • Udarbejdelse af selve RKV-handlingsplanen  er gratis

Økonomi for ledige

  • Ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan gennemføre GVU-forløbet efter aftale med Jobcentret

  • Udarbejdelse af selve RKV-handlingsplanen skal i din handlingsplan hos Jobcentret - Prisen for selve RealKompetenceVurdering, en detaljeret handlingsplan samt løbende opfølgning er kr. 1498,- excl. moms

Sitemap
Læs op
Print
Kontakt