

Marketing handler om at kommunikere rigtigt til forbrugerne, innovation handler om ny viden og nye muligheder med fokus på trends og på at tænke fremtidsorienteret.
På marketingslinjerne arbejder du med idéudvikling og branding, markedsanalyse og markedsføring.
Vælger du en af vores marketinglinjer, kommer du både til at arbejde teoretisk og praktisk.
I studieretningen med innovation og design sætter vi fokus på nytænkning og kreative processer.
Danske virksomheder har hele verden som marked, derfor lægger vi stor vægt på, at du under dit uddannelsesforløb tilbydes forskellige muligheder for at komme ud i den store verden, så du med egne øjne kan se, hvad man gør i andre lande. Igennem vores internationaliseringsprogram får du tilbud om uddannelsesophold i udlandet og andre rejseaktiviteter.

Rød markering betyder, at faget afsluttes på et niveau højere som studieretningsfag
Fortsættersprog betyder, at du har haft sproget i folkeskolen
Begyndersprog betyder, at du aldrig har haft sproget før
Alle skal i løbet af uddannelsen have mindst 4 fag på A-niveau, mindst 3 fag på B-niveau og 1 fag på C-niveau
På den samlede oversigt med studieretningerne kan du finde de valgfag, du kan vælge imellem.