

Undervisningen i grundforløbet er organiseret dels som undervisning i fag dels som tematiske undervisningsforløb indenfor uddannelsens 3 hovedområder:
I 1. g. er der både i grund- og studieretningsforløbet planlagt flere tværfaglige forløb.
Introduktion 1.g
De første fire skoledage er afsat til introduktion af skolen og uddannelsen. Der gennemføres et forløb under overskriften ”Fra folkeskoleelev til gymnasieelev på verdens bedste handelsgymnasium”.
Studietur
I september/oktober er der planlagt en 3 dages studietur til København, hvor det faglige omdrejningspunkt er dansk kultur.
Kommunikationsprojektet
I slutningen af oktober gennemføres et projekt, hvor der fokuseres på kommunikation. Der arbejdes både teoretisk og praktisk i projektet. Ud over det faglige indhold er formålet også, at man får mulighed for, at øve sig på grundforløbsprojektet, som er afslutningen på grundforløbet.
Blokdage
Der er i grundforløbet planlagt flere blokdage, hvor du arbejder tematisk med et fagområde.
Grundforløbsprojektet
Grundforløbet afsluttes med et projekt af en uges varighed lige inden jul. I løbet af projektugen udarbejdes en rapport, som i starten af januar danner udgangspunkt for en mundtlig eksamen med individuel bedømmelse.